Stronger life
Personlig træner og vanecoach tilbyder coaching i Fredericia
Velkommen til min side Stronger Life
Mit navn er Britt Kildahl og jeg er uddannet sygeplejerske, vane- og overspisningscoach samt personlig træner og kostvejleder.
Jeg besluttede mig i 2018 for, at gå selvstændig, da jeg godt kan lide, at gøre tingene på min egen måde.
Vi er mange personlige trænere og kostvejledere på markedet og vi kan alle give dig en kostplan og et træningsprogram, som gør at du taber dig.
Jeg ville bare godt tage det et step videre.
For jeg synes det er endnu vigtigere, at du kan holde dit vægttab efterfølgende – uden at føle det er en kamp og at du føler dig snydt for de ting, du godt kan lide.
Det skal være SLUT MED AT TAGE DET HELE PÅ IGEN!
Fordi jeg, med min sygeplejeske baggrund, har fokus på hele mennesket og ved, at det ikke kun handler om at tælle kalorier og så taber man sig. Jeg ved også, at der er mange andre faktorer, der spiller ind.
Her kommer dine vaner og følelser ofte til at spænde ben for at du lykkes – og det skal vi sammen have gjort noget ved.
Med dig hele vejen – indtil du kan selv
Når du er landet her, så kan du sikkert genkende noget af det her:
- Du går med en evig dårlig samvittighed – fordi du så mange gange nu har sagt til dig selv: “Jeg burde også…”, “I morgen tager jeg mig sammen…”… Men det lykkes bare ikke – uanset hvor meget du prøver og du føler derfor at du har rygrad som en regnorm
- Du kan ikke længere lide det du ser i spejlet
- Du føler dig ikke godt tilpas i din krop
- Du har prøvet alverdens kure – bare for at have taget det hele eller mere på igen
- Du synes det er uoverskueligt, at få tid til at indarbejde en sundere livsstil
- Du synes ikke du har tid til at få motion ind i hverdagen
- Du synes faktisk bare det er svært at holde fast i nye vaner
- Du vil gerne i gang med noget mere bevægelse, men synes bare ikke det er fedt, at stå i et fitnesscenter
MEN du har et kæmpe ønske om, at tabe dig og efterfølgende holde vægten og få indarbejdet en sundere livsstil.
Det kan jeg hjælpe dig med!
Hvad enten du har brug for:
- At vi sammen parkerer nogle af dine nuværende vaner, for at gøre plads til nogle nye og gode vaner, så du ikke længere spiser på dine følelser eller på de fristelser du hver dag møder, så du kan sige nej tak… og mene det i stedet for at sige nej fordi du har forbudt dig selv det.
- Vejledning om sammensætningen af din kost, så du og familien kan spise den samme helt almindelige kost – også selvom du skal tabe dig
- Sammensætning af et realistisk træningsprogram, som passer ind i din hverdag
- At mødes med andre i samme situation som dig og træne sammen – for at holde motivationen
- At træne udendørs i naturen
Så er jeg med dig hele vejen!
Mentale områder
Der er rigtig mange mentale områder, som også spiller ind.
Det kan både være arbejde, manden/konen, børnene, livet generelt, der sætter en kæp i hjulet for, at man har overskud til at sætte dig selv forrest og nå sine mål.
Det kan også være dine følelser der spiller ind, samtidig med at du hver eneste dag møder fristelser, som du skal tage stilling til.
Hvor mange ting er på din “forbudt”-liste?
Derfor valgte jeg også, at mit firma skulle hedde Stronger Life – fordi det er livet man skal blive stærk i. Du skal mestre livet for at nå dine mål. Betyder det så, at livet bare bliver en dans på roser? Nej, men det betyder, at du er rustet til at holde fast – også selvom livet bliver svært. Du holder fast i de gode vaner – også selvom det er svært, uoverskueligt og du har allermest lyst til at smide det hele.
Sundere livstil
Jeg er IKKE psykolog, psykoterapeut eller lignende. Det er jeg meget bevidst om.
Jeg kan hjælpe dig med dit vægttab og dine overspisninger, samt ændring af dine vaner.
Det er jeg til gengæld skarp til.
Er du klar til en gang for alle, at tabe de ekstra kilo og nå til, at kunne lide det du ser i spejlet og faktisk synes, at din krop er fantastisk?